Hvad er cannabinoider?
Når man undersøger forskellige cannabisafledte produkter, vil de fleste støde på en masse ny terminologi. I starten kan det være lidt forvirrende, da det kan være svært at navigere i det videnskabelige spektrum af cannabinoidforskning uden nogle centrale definitioner og kontekstuelle oplysninger. Den første, de fleste sandsynligvis vil støde på, er udtrykket "cannabinoid". Men hvad er cannabinoider?
En "cannabinoid" er en karakteristik af en type stof. Disse forbindelser har den egenskab, at de interagerer med det 'endocannabinoide system', som er et internt system i menneskekroppen. De kan enten være 'psykoaktive' eller 'ikke-psykoaktive', hvilket beskriver, om stoffet giver en 'høj' følelse eller ej. Inden for karakteriseringen af cannabinoider har vi tre typer cannabinoider, kendt som phytocannabinoider, endocannabinoider og syntetiske cannabinoider:
- Cannabinoider: Hovedgruppe - enhver endocannabinoid-interagerende forbindelse
- Fytocannabinoider: den plantebaserede individuelle forbindelse (f.eks. THC)
- Endocannabinoider: de cannabinoider, der produceres i kroppen (f.eks. anandamid).
- Syntetiske cannabinoider: Menneskeskabte cannabinoider, der ikke stammer fra planten (f.eks. 'spice' og K2).
Med andre ord er 'cannabinoider' en paraplybetegnelse for mange forskellige forbindelser, som kan inddeles i forskellige typer afhængigt af, hvor de kommer fra. Der findes mange forskellige typer cannabinoider. For eksempel stammer 'naturlige cannabinoider' som THC (og varianter som f.eks. THC-P), HHC og CBD fra den naturlige cannabisplante og kaldes derfor phytocannabinoider.
På trods af denne mere nuancerede terminologi er det ikke ualmindeligt, at de fleste mennesker bare bruger udtrykket "cannabinoider" om alt det ovenstående. Når alt kommer til alt, bruges disse forskellige termer hovedsageligt, når man diskuterer sourcing. De fleste cannabinoider høstes direkte fra selve cannabisplanten, også kendt som marihuana. I 2016 var 113 forskellige cannabinoider blevet isoleret fra cannabisplanten, og siden har yderligere forskning i stofferne vist, at der findes variationer og mange andre undergrupper. Oprindeligt mente forskerne, at disse stoffer skulle hjælpe cannabisplanten med forsvar, dehydrering og til at beskytte planten mod farligt UV-lys. Men som tidligere nævnt er der et internt endocannabinoid-system i mennesker, som også interagerer med denne forbindelse for at producere en række forskellige effekter.
Cannabinoider og det endocannabinoide system
Det endocannabinoide system er et internt system i menneskekroppen. På samme måde som vi har et nervesystem, der består af signaler og nerver, består det endocannabinoide system af receptorer og signaler. Dette system har en række forskellige funktioner, men er i høj grad forbundet med individets fornemmelse af sult, temperatur og årvågenhed. Disse sanser kan reguleres op eller ned baseret på input fra cannabinoider (det er f.eks. derfor, at indtagelse af THC kan gøre en person sulten: det "skruer op" for dit interne system for sult!)
Så hvis det endocannabinoide system består af signaler og receptorer, hvad er så disse to ting? Signalerne er selve cannabinoiderne. Det er de forbindelser, der fortæller vores endocannabinoide system, at det skal producere en bestemt effekt eller flere effekter. Men de er ikke i stand til det uden at sende dette "signal" videre til "receptorer". Receptorer er i bund og grund "modtagere" af forbindelser og molekyler for at frembringe en effekt (f.eks. en øget appetit). Inden for det endocannabinoide system er CB1- og CB2-receptorerne de to vigtigste agenter, der styrer showet. Når et stof eller et molekyle forbindes med en receptor, "aktiverer" det dem og udløser effekten. CB1-receptoren er i høj grad involveret i reguleringen af hæmning, som er forbundet med den "høje" følelse. I mellemtiden er CB2-receptoren hovedsageligt involveret i sensorisk regulering. Vi kan derfor i vid udstrækning forbinde de to receptorer, der påvirker "adfærd" (CB1) og "sanser" (CB2).
Disse receptorer bruges hele tiden i menneskekroppen. Naturligt forekommende endocannabinoider, som er ekstremt svage sammenlignet med phytocannabinoider som THC, der findes i cannabisplanten, bruger disse receptorer, når det er nødvendigt. Men ligesom vi bruger koffein til at aktivere vores nervesystem med alle dets energigivende og gavnlige virkninger, kan vi bruge cannabinoider til at aktivere vores endocannabinoide system. Når vores endocannabinoide system modtager et rush af cannabinoider gennem f.eks. indånding gennem en vape (f.eks. cannabinoider i en fordamper), kan dette naturlige system have en række forskellige effekter.
Disse virkninger kan afhænge af en række faktorer, herunder typen af cannabinoid (f.eks. CBD vs. THC), cannabinoidens styrke (f.eks. HHC vs. THC-P), og hvordan det tages (f.eks. Vape vs. Gummies).
Hvad er de nuværende dokumenterede effekter af cannabinoider?
Cannabisplanten og dermed cannabinoiderne er blevet brugt til en lang række rekreative og farmakologiske formål gennem hele menneskets historie. Derfor findes der en masse dokumenteret forskning om kapaciteten og virkningerne af de fleste standard-cannabinoider og det endocannabinoide system. Mens der er et væld af effekter, som cannabinoider kan have på det menneskelige sind og krop, kan de opdeles i to grupper: wellness-brug og rekreativ brug.
Mens folk har brugt cannabisprodukter til sundhed og velvære i lang tid, er vi for nylig begyndt at se cannabisprodukter i den farmaceutiske sektor. Med tiden er forskere blevet mere og mere interesserede i de potentielt gavnlige virkninger af cannabis. På samme måde som aspirin er en forbindelse, der kom fra barken på engelske piletræer, og som blev oprenset af forskere, er cannabinoider blevet oprenset fra cannabisplanten til medicinsk brug. For eksempel er cannabis-inhalatorer blevet brugt til behandling af spasticitet ved multipel sklerose og neuropatiske smerter, hvor hovedingredienserne er THC og CBD. De vigtigste forsknings- og interesseområder for cannabinoider er i øjeblikket:
- Smertelindring (især kronisk, f.eks. reumatoid artritis)
- Reduktion af angst
- Søvnhjælpemiddel
- Regulering af humør
- Apetit-stimulering (f.eks. under ekstremt vægttab)
- Anti-inflammatoriske virkninger (især kroniske)
- Neuroprotektivt potentiale (f.eks. kontrol af epileptiske anfald)
Når det drejer sig om rekreativ brug af cannabinoider, forsøger folk som regel at opnå en eller anden form for effekt, der relaterer til de forskningsområder, som forskerne er interesserede i. I takt med at flere og flere forsøger at finde måder at slappe af på eller søger specifikke sundhedsmæssige fordele, er cannabinoide produkter vokset i popularitet. Selv om hver enkelt cannabinoid kan have forskellige virkninger afhængigt af dens molekylære struktur og den måde, den indtages på, er der nogle virkninger, som er fælles for næsten alle cannabinoider:
- Potentielle psykoaktive virkninger (ændret bevidsthedstilstand)
- Eufori
- Afslapning
- Forhøjet appetit
- Virkning mod kvalme
I betragtning af at dette er den baseline, der normalt følger med de fleste cannabinoider, er det ingen overraskelse, at deres rekreative brug er vidt udbredt. Graden af disse virkninger kan være meget afhængig af typen af cannabinoid. Der kan endda være yderligere effekter, som er specifikke for visse cannabinoider på grund af deres unikke molekylære struktur.
Der er en lang række måder, hvorpå man kan vælge at bruge cannabinoider i sit liv, lige fra hudcremer til dampning. De vigtigste forskelle inden for rekreativ brug stammer fra, hvordan den enkelte tager sine cannabinoider. De kan tages på mange forskellige måder, herunder:
- Dampning
- Spiselige fødevarer
- Olier
- Kapsler
- Rygning
- Salver
- Krystallinske isolater
Med så mange muligheder fra typen af cannabinoid til typen af brug, til typen af virkning og til typen af indtag er der meget at holde styr på. Men med de mange nye og interessante cannabinoider, der hele tiden dukker op, har der aldrig været et bedre tidspunkt at være på forkant med terminologien. Efterhånden som der kommer mere forskning om cannabinoidernes interessante egenskaber, vil det at have disse oplysninger gøre det muligt for enkeltpersoner at forstå dem bedre.